Hastighedstest




HastighedstestEn hastighedstest er ganske enkelt en test, hvor du får målt din nuværende bredbåndshastighed. Man behøves ingen teknisk viden for at måle hastigheden på sit bredbånd. Takket være online services kan du hurtigt og nemt finde frem til din aktuelle internethastighed.


Guide til korrekt udførsel af hastighedstest


Det er både nemt og hurtigt at tage en test af internethastighed. Dog er der nogle praktiske ting, du skal være opmærksom på, før du tager testen. Vil du have det mest retvisende resultat af testen, bør du følge de trin, som vi vil komme ind på i de kommende afsnit.


Afbryd adgang til internettet på andre enheder i husstanden


Før du starten testen, skal du først og fremmest sikre dig, at der ikke er andre personer i husstanden, som er koblet på internettet. Du bør afbryde netværksforbindelsen på alle andre computere, smartphones og tablets i husstanden. Hvis der er mange enheder tilkoblet internettet, vil det ikke være muligt at vise den reelle hastighed. Hastighedstesten tager ganske kort tid, så de øvrige beboere i husstanden skal kun undvære adgang til bredbånd for en kort stund.


Afbryd din TV-boks


Næstefter skal du sørge for at afbryde din TV-boks, såfremt du f.eks. har TDC TV. Hvis din TV-boks er tilkoblet internettet, kan den nemlig påvirke resultatet af hastighedstesten. TV-boksen skal derfor være slukket igennem hele testen, hvis du vil sikre et retvisende resultat.


Tilkobling direkte til router/modem


Det er ikke strengt nødvendigt at have computeren tilkoblet en router eller modem, men hvis man vil helt sikker på at få det bedste resultat, så skal computeren faktisk være direkte tilsluttet til enten router eller modem. Tilkoblingen til router eller modem skal ske via kabel, så du opnår den hurtigste internethastighed.


Afbryd alle programmer i forbindelse med speedtest


Sidst, men ikke mindst skal du huske at afbryde programmer på den enhed, hvor du foretager testen fra. Du skal som minimum lukke alle de programmer, som bruger internettet. Det gælder altså både sociale medier, søgemaskiner, mail, VPN-program m.v.


Påbegynd hastighedstesten


Når du har udført de overstående 3 punkter, vil du være klar til at udføre selve testen. Du trykker blot på start af testen, hvorefter du hurtigt vil få fremvist et resultat på din skærm. I forbindelse med en såkaldt speedtest vil du få vist både download- og uploadhastighed, som er to vigtige faktorer.


Udsving ved hastighedstest af bredbånd


Når du måler hastigheden på dit bredbånd, skal du være opmærksom på, at du kan opleve udsving. Den reelle hastighed kan blive påvirket af forskellige faktorer, som du bliver præsenteret for nedenfor:



  • Antallet af enheder, som er tilkoblet internettet

  • Tidspunkt på dagen

  • Vejr (uvejr kan forringe internethastigheden)

  • Udsving afhængig af valg af hastighedsmåler


Gode grunde til at foretage en speedtest


Hastighedstest download - upload Der er rigtig mange gode grunde til at foretage en hastighedstest, som også er kendt som en speedtest. Hvis du har fået nyt bredbånd eller blot har skiftet hastighed, kan det være relevant at teste din internethastighed. I den forbindelse kan det være relevant at køre en test af internethastigheden, så du kan sikre dig, at du rent faktisk får den internethastighed, som du betaler for.


Uanset om man har fået nyt bredbånd eller ej, bør man jævnligt holde øje med sin bredbåndshastighed. Søger du en gratis test af internethastighed, så har du mange muligheder. Det kræver som regel blot, at du har installeret en af nyere versioner af Adobe Flash, før du kan foretage en test. Bredbånd hastighedstest er derfor primært forbeholdt computere, da man ikke kan opnå et lige så præcist resultat med en smartphone eller tablet.


Såfremt testen viser, at du ikke får den hastighed, som du har krav på, så kan du kontakte din internetudbyder. Bemærk dog at de fleste internetudbydere har oplyst en minimumshastighed. Hvis du ikke opnår minimumshastigheden, når du bruger en hastighedsmåler, kan du tage affære på det. Af og til kan der faktisk være en god grund til, at du ikke opnår den fulde internethastighed. I den anledning vil din internetudbyder kunne rådgive dig og give dig tips til, hvordan du kan optimere hastigheden. Hvis du i en længere periode har oplevet langsomt internet, vil der være mulighed for at få en tekniker ud til at kigge nærmere på problemet. Hvis du bor i et område med dårlig dækning, så kan du ikke nødvendigvis få en højere internethastighed, end du har i forvejen.


Derudover kan du nemmere sammenligne din internethastighed med andre bredbåndsløsninger, hvilket vi vil komme mere ind på i de kommende afsnit.


Opsummeret opnår du følgende fordele ved at køre en speedtest på din computer:


1. Du får et indblik i, hvor hurtigt bredbånd du har i din husstand (info om både upload- og downloadhastighed)

2. Du kan vurdere, hvorvidt du får den internethastighed, som du betaler for (vær opmærksom på den minimumshastighed, som din internetudbyder har angivet)

3. Du har grundlag for at sammenligne øvrige bredbåndsløsninger med den anviste internethastighed


Sammenlign din internet hastighed med nuværende hastigheder og priser


Når du har kørt en flere tests af din internet hastighed, kan du med fordel sammenligne din nuværende internet hastighed med de aktuelle hastigheder og priser på markedet for bredbånd. Det vil især være en god idé for dig, som har et ønske om hurtigere internet i dit hjem. Såfremt du ikke er bundet af en aftale hos din nuværende internetudbyder, kan du frit vælge at skifte internetudbyder. Dog er der hos alle danske bredbåndsudbydere også mulighed for at opgradere- og nedgradere hastigheden alt efter ønske og behov, som man også kan benytte sig af


Når du har kendskab til din bredbånds hastighed, kan du undersøge markedet for internetudbydere, som kan tilbyde den samme hastighed. Det kan du f.eks. gøre her hos Billigtbredbåndguide.dk, hvor vi har samlet de mest anerkendte internetudbydere i Danmark. Du skal blot trykke på den ønskede internethastighed, hvorefter du vil få fremvist de aktuelle tilbud. Måske finder du ud af, at du allerede har det billigste bredbånd med den nuværende internethastighed. Dog er det en realitet, at rigtig mange danskere finder ud af, at de kan få deres nuværende bredbåndhastighed til en billigere pris hos en anden udbyder. Såfremt du ikke er bundet af en aftale med en internetudbyder eller boligselskab, så kan du til hver en tid købe bredbånd hos en anden udbyder. I forbindelse med bestilling af din nye bredbåndsforbindelse, vil din nye udbyder stå for at afmelde dit gamle bredbånd.


Man bør dog ikke overveje at skifte udbyder alene på baggrund af én speedtest. Hvis du skal skifte udbyder, skal du finde en udbyder, som tilbyder hurtigt bredbånd i dit område. Hvis du er bosat i Udkantsdanmark vil det nemlig ikke være alle danske internetudbydere, som kan tilbyde dig bredbånd. Som regel kan du indtaste din adresse og postnummer, hvorefter du vil få besked på, om du kan få internet hos den ønskede udbyder.





Hvis du ikke finder din nuværende internethastighed tilstrækkeligt, kan du i vores tabel finde en højere internethastighed og bredbånd priser. Opgraderingen fra f.eks. 10 Mbit til 20 Mbit vil være yderst begrænset rent økonomisk. Du kan med fordel starte med at foretage en hastighedstest, hvorefter du kan tage stilling til, om du har brug for en højere hastighed.


Ressource – Du kan test din hastighed her

http://www.speedtest.net/

http://tjekditnet.dk/






Om Billigtbredbåndguide.dk
Sammmenlign og finder priser på bredbånd og interhethastigheder fra bredbåndsudbydere til dit behov.
Om Billigtbredbåndguide.dk

Copyright 2014 - 2016
Alle rettigheder forbeholdes www.billigtbredbåndguide.dk